|
Kompetenceprofileringen kortlægger følgende
femten kompetencer:
Nedenunder defineres og forklares de forskellige Kompetencer mere detaljeret
med sort skrift. Den type adfærd, jeg udviser indenfor de pågældende
kompetencer er markeret med denne skrift.
Præstationsmotivation
Adfærd, der vidner om, at der stilles høje
krav til eget arbejde.
Synlig utilfredshed med en middelpræstation.
Du søger aktivt efter muligheder for at (videre) udvikle dig og
forbedre dine stærke og mindre stærke sider. Du griber dette
an på en struktureret og planmæssig måde. Du er endvidere
hele tiden optaget af at flytte dine grænser og udfordrer også
andre til at yde bedre præstationer.
Tænke analytisk
Signalere problemer; identificere vigtig information
og se sammenhængen mellem oplysninger. Opspore de mulige årsager
til problemer, søge oplysninger der er relevante for sagen. Afveje
oplysninger og mulige handlemåder mod hinanden i lyset af relevante
kriterier og nå frem til en realistisk vurdering.
Når du har at gøre med problemsituationer,
signalerer du trends og sammenhænge i informationen, og du forstår
at skelne disse fra tilfældige begivenheder. Du ser sammenhængen
mellem de enkelte spørgsmål og problemer. Du deler problemerne
op og knytter forbindelse mellem to dele, således at A fører
til B. Endvidere har du en god forståelse for, hvad der er for og
hvad der er imod. For at få et så godt og fuldstændigt
billede af problematikken som muligt, fortsætter du på den
ene side med at spørge, så du kommer dybere ind i stoffet
(ét aspekt). På den anden side formulerer du også dine
spørgsmål bredt, så du samtidig får fat i forskellige
aspekter. På denne måde når du ind til kernen og ser
de mulige løsninger.
Tænke konceptuelt
Genkender mønstre og forbindelser i situationer,
der ved første øjekast forekommer forskellige. Identificerer
de tilgrundliggende problemer eller kerneproblemerne i komplekse situationer.
Dette omfatter brugen af kreative, konceptuelle og induktive tænkemetoder.
Du er i stand til at sammenkæde dine ideer,
de ting der spiller en rolle og dine iagttagelser til en klar og brugbar
forklaring og til at uddestillere brugbar information. Endvidere forstår
du ud fra dit kendskab til tingene at omformulere komplekse spørgsmål,
og du kan også fremlægge dem på en måde, så
de forstås af andre.
Kundeorienterethed
Undersøge kundens/forbrugerens ønsker
og behov og handle ud fra disse.
Når du løser kundeproblemer, arbejder
du ud fra et langsigtet perspektiv. Du søger resultater på
lang sigt og argumenterer ud fra kundens position. Du investerer således
i en langsigtet forbindelse med kunden. På eget initiativ undersøger
du også kundens ønsker og behov, og du viser ydermere interesse
for spørgsmål/problemer, der ikke har direkte forbindelse
til kundens spørgsmål.
Styring af præstationer
På effektiv måde lede og styre medarbejderne og på en
klar måde tildele ansvar i forbindelse med medarbejdernes udførelse
af deres opgaver.
Du opstiller klare normer,
hvor det drejer sig om individuelle præstationer, aftaler om resultater
og ønsket adfærd. Disse individuelle præstationer og
aftaler sammenholdes med normer som præstationsindikatorer og niveauer
pr. kompetence. Du evaluerer medarbejdernes
resultater i lyset af de metoder, de har anvendt for at nå dem,
og de på forhånd fastsatte kriterier. I denne anledning og
også i den periode som medarbejderne arbejder på at nå
målene/resultaterne, giver du feedback på den måde de
fungerer på.
Tilpasningsevne
Fortsætte med at handle målrettet og
tilpasse sig efter de skiftende omgivelser, opgaver, ansvarsområder
og/eller mennesker, hvis der dukker problemer eller chancer op.
Du er åben over for nye indfaldsvinkler,
når du betragter problemer. Du lægger også jævnligt
dine egne ideer ud til diskussion. Du viser beredvillighed til at ændre
standpunkt eller ændre din plan i sin helhed, målet eller
det projekt, som du er knyttet til, for således at opfylde de krav,
som den pågældende situation stiller.
Overbevisningsevne
Overbevise andre om et bestemt standpunkt med henblik
på at få dem til at gå ind for bestemte planer, ideer
eller produkter.
Du tænker i forvejen over, hvordan du kan
gøre et bestemt indtryk på andre og sørge for, at
dit budskab når frem til folk, så folk bliver fanget ind Du
prøver at afpasse dine ord efter deres interesser og tænker
også over, hvordan du giver dit budskab den bedste indpakning eller
kan få det pointeret i en diskussion eller en præsentation.
For at gøre indtryk på andre anvender du forskellige taktikker
til påvirkning, for eksempel kommer du med en overraskende vittighed.
Du er altid forberedt på andres reaktioner og foregriber dem også.
Samle information
Samle ny information og optage den i sig og anvende
den effektivt.
Du vil gerne vide, hvordan situationen hænger
sammen. I samtaler med andre stiller du spørgsmål, indtil
du præcist ved, hvordan tingene er skruet sammen. Du sætter
ind på at trænge ind til problemets/situationens kerne eller
søger efter de mulige chancer for at gøre det. Du spørger
andre, der ikke er personligt involveret, om deres mening eller erfaring
eller lignende. Du viser, at du er nysgerrig/videbegærlig efter
at udvide og/eller uddybe din viden.
Interpersonlig sensitivitet
Vise sig bevidst om andre mennesker og omgivelserne
samt om sin egen indflydelse herpå. Erkender andres følelser
og behov.
Du forstår andres hensigter, følelser
og bekymringer, også selv om disse ikke altid bliver udtalt tydeligt,
og er svære at genkende. Du kan genkende et karaktertræk hos
mennesker eller en styrke eller svaghed hos mennesker og ud fra dette
kan du bedømme, hvordan denne eller hin vil reagere. Du har en
god fornemmelse af, hvordan mennesker vil reagere.
Organisationsbevidsthed
Erkende egne beslutninger eller aktiviteters indflydelse
og virkning på andre afdelinger i organisationen.
Du kender usynlige grænser inden for din
egen og /eller kundens organisation. Du ved hvad der er muligt, og hvad
der ikke er muligt i bestemte stillinger. Organisationens værdier
og normer står, hvad dette angår, krystalklart for dig. For
at få den rette respons fra folk anvender du organisationskulturen
og sproget, når du handler. Du tager klart hensyn til følsomme
punkter og til at vinde accept i organisationen.
Netværk af forbindelser
Opbygge relationer og benytte dem effektivt til
sin egen funktion eller organisation.
Du bestræber dig på at holde kontakten
med de mennesker, der befinder sig i dit netværk, ved lige. Du investerer
megen tid og energi i dette. Ved at gøre dette forsynes du af mennesker
i dit eget netværk med nyttig information, uden at du behøver
at bede om det, og du bliver på en nem måde bragt i forbindelse
medmennesker, der kan have betydning for dit arbejde eller din karriere.
Selvtillid
Tillid til dine evner til at fuldføre opgaver
og løbe risici. Løbe risici for at i sidste ende at opnå
én bestemt, afgjort fordel.
Du har ingen vanskeligheder med at beskrive dig
selv som dygtig og sagkyndig. Du ved om dig selv at du kan få sat
noget igennem og har også mod til at udtrykke det over for andre.
Hvis du opnår positive resultater, stikker du dem ikke ind under
stolen. Du er heller ikke bange for at begå fejl.
Gruppeorienteret lederskab
Lede og styre en gruppe og bringe samarbejdsforbindelser
i stand og håndhæve disse for at nå et tilsigtet mål.
Du arbejder på at skabe og opretholde gode
indbyrdes relationer i gruppen. Du stimulerer atmosfæren og samarbejdet
i en gruppe ved at fremhæve mål, muligheder og succes. Du
kommunikerer om målsætninger og tester hos medarbejderne,
hvor meget der er tilbage at gøre for at opfylde målsætningerne.
Du inddrager andre i planlægning, beslutningsdannelse og spørger
om resultater.
Professionalisme
Have interesse for og gennemføre professionelle
arbejdsmetoder, værdier og normer.
Du har en rigtig forståelse af, hvilke krav
dit arbejde skal opfylde og finder også dette vigtigt. Derfor stiller
du også tydelige krav til dig selv.
Kontrol af arbejdets forløb
Opstille og gennemføre procedurer til at
overvåge og kontrollere, hvordan processer, opgaver, medarbejdernes
aktiviteter samt ens egne jobaktiviteter og ansvar forløber.
Du kontrollerer ind imellem, hvordan du udfører
dit eget arbejde Du spørger andre, om aftaler er helt overholdt
og finder det vigtigt, at tingene bliver dobbeltchecket.
Siden har været besøgt 9681 gange. |